FAQ

Tilbage

Om bybilerne

Hvilke bybiler kan jeg leje hos SHARE NOW?

Livet er for kort til kedelige biler. Med SHARE NOW kan du leje ikoniske bilmodeller og betale pr. minut eller for flere timer eller dage. I København har vi inddelt vores bybiler i forskellige kategorier, som omfatter følgende modeller (elbiler markeret med ⚡️):

Bilkategori XS
Fiat 500e ⚡️
Peugeot e-208 ⚡️

Bilkategori S
MINI Electric ⚡️
BMW i3 ⚡️

Bilkategori M (minimumsalder 21 år)
BMW 1-serie

Bilkategori L (minimumsalder 21 år)
BMW X1

Bilkategori Special (minimumsalder 25 år)
Vi tilbyder i øjeblikket ikke biler i kategorien Special.

Er SHARE NOW-bybiler forsikrede?

Ja. I Danmark er SHARE NOW-biler dækket af kasko- og ansvarsforsikring med en selvrisiko på op til 5.000 kr. pr. skade. Selvrisikoen skal du kun betale, hvis du er skyld i en ulykke eller laver skade(r) på bilen. I tilfælde af grov uagtsomhed bortfalder forsikringen. Læs mere om forsikring i vores vilkår og betingelser.

Du kan vælge mellem følgende to forsikringer, når du lejer en SHARE NOW-bil i Danmark:

Basisdækning
Denne forsikring er inkluderet i din pris og koster ikke ekstra. Din selvrisiko i tilfælde af ulykke eller skade(r) er på op til 5.000 kr.

Plusdækning
Du kan tilkøbe denne forsikring for hver tur, du kører, og reducere din selvrisiko til 0 kr. Prisen for Plusdækning afhænger af dit valgte produkt og bilmodel – du kan se den endelige pris i app'en.

Husk også, at du skal anmelde eventuelle nye skader på bilen, før du starter din tur.

Hvor langt kan jeg køre med en elbil?

Med fuldt batteri kan vores elbiler køre op til 339 km, baseret på målemetoden Worldwide Harmonized Light Duty Vehicles Test Procedure (WLTP). En elbils rækkevidde afhænger af vejrforhold og kørestil. I koldt vejr og ved motorvejskørsel bruges batteriet væsentligt hurtigere.

MINI Electric: Op til 234 km
BMW i3: Op til 308 km
Fiat 500e: Op til 320 km
Peugeot e-208: Op til 339 km

Bilens batteriniveau vises i app’en og/eller i bilen. Vær opmærksom på, at der kan være langt mellem ladestandere uden for SHARE NOW-området.

Vil du vide mere om opladning i Sverige og Tyskland? Læs her.

Er der barnesæder i bybilerne?

Ja. I de fleste af vores bybiler er der selepuder, så du slipper for selv at have det med under armen, når de mindste skal med. Du kan finde sædet på bagsædet eller i bagagerummet.

Tip: Brug filteret i app'en og få vist bybiler med barnesæde: Åbn app'en ▶ Kort ▶  Filter ▶ Andre filtre ▶ Sæt flueben i Barnesæde ▶ Tryk Anvend filter

God tur!

Hvordan lejer jeg en nøglefri bil?

Vores bybiler er nøglefri*. Det betyder, at du ikke skal bruge en bilnøgle i løbet af din tur til f.eks. at åbne eller låse bilen. Nøglefri biler startes via Start/Stop-knappen inde i bilen.

Sådan virker det:

  1. Find en bybil i app'en og reservér den
  2. Tryk Start i app'en når du er tæt på bilen
  3. Vælg produkt og brug Face ID eller din PIN-kode for at starte din tur
  4. Sæt dig til rette og tryk Start/Stop for at tænde motoren
  5. Når du er færdig med din tur, afslutter du din tur med et swipe i app'en

*I nogle SHARE NOW-lande er visse bilmodeller ikke nøglefri.

Hvordan lejer jeg biler med bilnøgler?

I Danmark er processen den samme som ved nøglefri biler.

  1. Find og reservér en bil i app'en.
  2. Tryk Start, når du er nær bilen, og brug Face ID eller PIN-kode.
  3. Sæt dig ind, start bilen og kør afsted.
  4. Brug for en pause? Lås bilen via app'en.
  5. Når du vil køre videre, skal du låse bilen op igen (og evt. også aktivere motoren) via app'en.
  6. Ankommet til din destination? Brug app'en til at afslutte din tur.

Gælder for Danmark: Modeller fra Peugeot og Fiat har en nøgle i handskerummet. Du skal kun bruge denne nøgle, hvis Bluetooth-forbindelsen mellem din enhed og bilen fejler.