FAQ

Tilbage

Opladning og Optankning

Hvordan oplader jeg en elbil?

Det er nemt, enkelt og sikkert at oplade en elbil. Med SHARE NOW kan du i Danmark oplade hos både E.ON, Clever, Spirii og IONITY. Hvis du er på tur i Sverige eller Tyskland, henviser vi til E.ON Drive-app'en.

Sådan oplader du en elbil

  1. Tag ladekablet fra bilens bagagerum.
  2. Åbn klappen til bilens ladestik med et let tryk og sæt kablet helt i. Bilens ladestik sidder over bagdækket.
  3. Der sidder en chip i ladekablets stik. Scan stikket på toppen, foran eller på siden af ladestanderen for at aktivere opladning og sæt derefter kablet i.
  4. Bilen lader, når lyset omkring bilens stik lyser. Tjek evt. også bilens display.

Står du ved en lyn- eller hurtiglader? Ved disse standere er processen for opladning lidt anderledes. Læs mere her.

Tip: Når du oplader en bybil, der har mindre end 30% batteri, optjener du 30 kr. i SHARE NOW-kredit. Har bybilen mindre end 15% batteri, kan du optjene 60 kr. i SHARE NOW-kredit. Kreditten bruges automatisk som betaling på dine kommende ture. Kredit kan ikke optjenes ved firmakørsel, men kun på på ture, som betales via din personlige betalingsprofil.

Bemærk: Hvis elbilen har mindre end 5% strøm på batteriet, er du forpligtet til at sætte den til opladning, hvis forholdene tillader det.

Må jeg parkere ved en ladestander?

Du kan parkere ved de fleste ladestandere, så længe du sætter elbilen til opladning, men det er ikke altid tilladt for dig at afslutte din tur der.

Danmark
Du må parkere ved vores ladepartnere landet over, men du kan kun afslutte din tur indenfor SHARE NOW-området.

Der kan gælde særlige regler ved nogle ladestandere – det kan f.eks. være, at du kun må parkere bilen, hvis du samtidig sætter bilen til opladning (P-hus Lüders i Nordhavn). Andre steder må du kun parkere bilen ved udvalgte ladestandere (fx. P-hus Ejler Bille i Ørestad). Følg altid skiltningen for den plads, du parkerer på.

Vi opfordrer til, at du altid sætter bilen til opladning, når du parkerer ved en ladestander, også hvis det ikke er påkrævet. På den måde kan alle få mest muligt ud af ladenetværket.

Østrig
I Wien er det ikke tilladt at afslutte en tur ved SMATRICS ladestationer. Vi anbefaler, at du kun parkerer ved disse stationer, når du holder pause (det er kun tilladt at bruge stationerne, når elbilen oplader). Se parkeringsregler for Wien.

Frankrig
I Paris er det kun tilladt at afslutte en tur ved Belib' ladestandere, hvis elbilen aktivt lader op. Se parkeringsregler for Paris.

Tyskland
Ja. Du må parkere og afslutte din tur ved partnerladestandere, hvis elbilen er tilsluttet korrekt og lader op. Se parkeringsregler for Tyskland.

Holland
Ja. Du må parkere og afslutte din tur ved Vattenfall (tidligere Nuon) ladestandere, hvis elbilen er tilsluttet korrekt og oplader. Se parkeringsregler for Holland.



Hint: For at optjene SHARE NOW-kredit, skal du afslutte din tur, efter bilen er begyndt at lade!

Behøver jeg at tanke eller oplade SHARE NOW-bilerne efter hver tur?

Nej. Men hvis du alligevel skulle få lyst til at gøre, så kan du gøre det helt gratis ved vores partnerstationer og måske optjene SHARE NOW-kredit for det! Du kan finde vejledning til opladning og tankning direkte i app'en. Strøm og benzin er inkluderet i prisen for din tur.

Hvad er partnertankstationer?

Du behøver ikke at tanke vores bybiler, men hvis du gør, betaler vi. Benzin er inkluderet i prisen for din tur, så længe du tanker på en partnerstation. Tjek app’en for at se partnerstationer i din by. Der ligger et benzinkort i vores bybiler, som du kan bruge på følgende tankstationer:

Danmark og Sverige
Circle K

Tyskland
Aral

I Danmark og Ungarn skal du selv betale, hvis du tanker din bil på en ikke-godkendt partnerstation. I andre lande skal du også selv betale, men kan efterfølgende sende den originale kvittering for refundering. Der vil herefter blive pålagt et administrationsgebyr.

Hvis du lejer en SHARE NOW i et andet land end Danmark og søger information om opladning, anbefaler vi dig at besøge det respektive lands FAQ.

Hvordan tanker jeg SHARE NOW-bilerne op?

Ubegrænset benzin er inkluderet i din pris, så længe du benytter godkendte servicestationer.

Sådan tanker du en SHARE NOW i Danmark og Sverige

  1. Kør ind på en Circle K-servicestation.
  2. Find benzinkortet i armlænet mellem forsæderne eller i handskerummet.
  3. Åbn app'en for at få vist PIN-koden til benzinkortet.
  4. Indtast PIN-koden på tankstationens terminal.
  5. Tank bilen op med miles95. Vigtigt: Brug ikke milesPLUS 95.

Sådan tanker du en SHARE NOW i Tyskland

  1. Kør ind på en Aral-servicestation.
  2. Find benzinkortet i armlænet mellem forsæderne eller i handskerummet.
  3. Åbn app'en for at få vist PIN-koden til benzinkortet.
  4. Indtast PIN-koden på tankstationens terminal.

Hvis du lejer en SHARE NOW i et andet land end Danmark og søger information om optankning, anbefaler vi dig at besøge det respektive lands FAQ.

Hvad er partnerladestandere?

Du kan oplade vores elbiler helt gratis, så længe du lader ved en af vores ladepartnere. Når du lejer en SHARE NOW i Danmark, kan du desuden køre til Sverige og Tyskland uden ekstra omkostning, hvor du også kan oplade.

Danmark
Clever
Spirii
E.ON
IONITY

Sverige og Tyskland
Find godkendte partnerstationer i E.ON Drive-app'en. Find mere information her.

Hvis du lejer en SHARE NOW i et andet land end Danmark og søger information om opladning, anbefaler vi dig at besøge det respektive lands FAQ.

Hvordan fjerner jeg ladekablet fra en elbil, der lader op?

1. Lås bybilen op med app'en.

2. Fjern kablet fra bilens ladestik.
Hvis kablet sidder fast i bilens ladestik, selvom bilen er låst op, skal du trykke på knappen ved bilens ladestik for at frigive det (gælder særligt for Fiat 500e og Peugeot e-208).

3. Fjern kablet fra ladestanderen.
Du skal ikke bruge chip. Ladekablet frigives fra standeren, så snart bybilens døre låses op.

4. Rul kablet sammen og læg det i bilens bagagerum.

Hvor langt kan jeg køre med en elbil?

Med fuldt batteri kan vores elbiler køre op til 339 km, baseret på målemetoden Worldwide Harmonized Light Duty Vehicles Test Procedure (WLTP). En elbils rækkevidde afhænger af vejrforhold og kørestil. I koldt vejr og ved motorvejskørsel bruges batteriet væsentligt hurtigere.

MINI Electric: Op til 234 km
BMW i3: Op til 308 km
Fiat 500e: Op til 320 km
Peugeot e-208: Op til 339 km

Bilens batteriniveau vises i app’en og/eller i bilen. Vær opmærksom på, at der kan være langt mellem ladestandere uden for SHARE NOW-området.

Vil du vide mere om opladning i Sverige og Tyskland? Læs her.

Hvordan kan jeg optjene SHARE NOW-kredit?

Du kan optjene SHARE NOW-kredit ved at oplade eller tanke bybiler, som er lave på batteri eller benzin. Det er vores måde at sige tak for, at du hjælper os med at holde vores bybiler klar til den næste. Læs her, hvordan du optjener SHARE NOW-kredit:

✓ Oplad en elbil med mindre end 15% batteri og afslut din tur – få 60 kr. i SHARE NOW-kredit
✓ Oplad en elbil med mindre end 30% batteri og afslut din tur – få 30 kr. i SHARE NOW-kredit
✓ Fyld benzin på en bil med mindre end 25% i tanken (du skal afslutte turen med min. 90% benzin i tanken) – få 60 kr. i SHARE NOW-kredit

SHARE NOW-kreditten føjes til din konto, når du afslutter din tur. I app'en kan du altid se din kreditbalance og dens udløbsdato.

Bemærk: SHARE NOW-kredit kan kun optjenes på ture, som betales med din standardbetalingsprofil, og bruges automatisk som hel eller delvis betaling på disse ture. Kredit kan ikke optjenes eller bruges på en firmaprofil eller på firmakørsler gennem SHARE NOW for Business. Du kan ikke optjene SHARE NOW-kredit ved opladning eller optankning, så længe din tur er i gang. Det kan du først, når du afslutter din tur. SHARE NOW-kredit er personlig og kan ikke overføres.