FAQ

Tilbage

Udenfor SHARE NOW-området

Hvor langt kan jeg køre med en elbil?

Med fuldt batteri kan vores elbiler køre op til 339 km, baseret på målemetoden Worldwide Harmonized Light Duty Vehicles Test Procedure (WLTP). En elbils rækkevidde afhænger af vejrforhold og kørestil. I koldt vejr og ved motorvejskørsel bruges batteriet væsentligt hurtigere.

MINI Electric: Op til 234 km
BMW i3: Op til 308 km
Fiat 500e: Op til 320 km
Peugeot e-208: Op til 339 km

Bilens batteriniveau vises i app’en og/eller i bilen. Vær opmærksom på, at der kan være langt mellem ladestandere uden for SHARE NOW-området.

Vil du vide mere om opladning i Sverige og Tyskland? Læs her.

Hvordan låser jeg bybilen uden at afslutte min tur?

Det er nemt at lave en stopover med SHARE NOW. Parkér bybilen og sørg for, at alle vinduer og døre er lukket. Derefter skal du bruge app'en:

  • For at låse bilen, skal du trykke Lås bybil på kortet i app'en.
  • For at låse dørene op igen, skal du trykke Lås op. Du skal muligvis aktivere motoren via app'en for at køre videre.
  • For at afslutte din tur, skal du swipe Afslut tur.

Bemærk: Du betaler som normalt, når du låser bybilen i løbet af din tur, uanset hvilket produkt, du har valgt til din tur.

Kan jeg køre over Øresundsbroen?

Ja, sagtens. Vores biler er endda tilmeldt nummerpladegenkendelse på Øresundsbroen, så du kan køre til Sverige og hjem igen uden besvær. Prisen for én vej er 200 kr., som automatisk opkræves fra din betalingsprofil 1 til 3 hverdage efter, du er kørt igennem anlægget.

Sådan gør du

Du kan bruge hvilken som helst bane i betalingsanlægget, men vi anbefaler dig at bruge de grønne baner. Bilens nummerplade scannes, hvorefter bommen automatisk åbner.

Pris og betaling

Prisen for at krydse Øresundsbroen i en SHARE NOW-bil er 200 kr. pr. vej. Du modtager din faktura med broafgiften 1 til 3 hverdage efter, du har passeret anlægget. Bemærk: Du modtager i alt tre fakturaer for din tur: én for din leje af bilen og én for hver tur gennem betalingsanlægget.

Kan jeg betale med min bizz, mit betalingskort eller kontant?

Hvis du har din egen bizz-enhed med i bilen (og bizz'en er koblet op på en BroPas-aftale), betaler du med din egen bizz. Du kan også betale med dit eget betalingskort eller kontant – her opnår du dog ikke rabat.

Når du skal retur mod Danmark, gør du det samme som på vejen ud. Husk at orientere dig om Sveriges parkeringsregler, hastighedsgrænser og lignende, før du kører afsted.

Kan jeg køre over Storebæltsbroen?

Ja!

Vores biler tilmeldt nummerpladegenkendelse på Storebæltsbroen, så du kan køre til Fyn, Jylland og Tyskland uden besvær. Prisen for én vej er 200 kr., som automatisk opkræves fra din betalingsprofil 1 til 3 hverdage efter, du er kørt igennem anlægget.

Sådan gør du

Du skal køre igennem de grønne Ekspres-baner i betalingsanlægget. Bilens nummerplade scannes, hvorefter bommen automatisk åbner. Fra lang afstand kan du se skiltenes farver, så du ved, hvilken bane du skal vælge. Bemærk, at du højst må køre 50 km/t igennem Ekspres-banerne.

Pris og betaling

Prisen for at krydse Storebæltsbroen i en SHARE NOW-bil er 200 kr. pr. vej. Du modtager din faktura med broafgiften 1 til 3 hverdage efter, du har passeret anlægget. Bemærk: Du modtager i alt tre fakturaer for din tur: én for din leje af bilen og én for hver tur gennem betalingsanlægget.

Kan jeg betale med min bizz, mit betalingskort eller kontant?

Hvis du kører igennem betalingsanlægget og har din egen bizz-enhed med i bilen, betaler du med din egen bizz. Du kan også betale med dit eget betalingskort eller kontant – her opnår du dog ikke rabat.

Når du skal retur, gør du det samme som på vejen ud. God tur!

Må jeg køre en SHARE NOW-bil til et andet land?

Ja. Når du lejer en SHARE NOW i Danmark, kan du krydse grænsen til Sverige og Tyskland uden ekstra omkostning og nyde en tur rundt i vores skønne nabolande.

Hvis du planlægger sådan en tur, er der nogle ting, du skal være opmærksom på:

For begge lande

  • Vigtigt: Husk at medbringe dit fysiske kørekort, når du kører udenfor Danmarks grænser.
  • For at finde ladestandere, hvor du kan oplade gratis, skal du bruge E.ON Drive-app'en. Husk at aktivere visning af "Roaming-stationer" i E.ON Drive-app'en: Alle filtre > Andre filtre > Roaming-stationer.
  • Du skal selv betale vej- og broafgifter, færgeoverfarter og lignende udgifter, som ikke direkte relaterer sig til din leje.
  • Vær opmærksom på, hvor mange kilometer din valgte pakke inkluderer. Antallet oplyses i forbindelse med dit køb.

For Sverige 🇸🇪

  • Du kan tanke benzin gratis ved Circle K med tankkortet fra bilens armlæn.
  • Vores biler er tilmeldt nummerpladebetaling på Øresundsbroen. Læs mere her.
  • ℹ️ For mere information om bilkørsel i Sverige, anbefaler vi, at du besøger FDMs hjemmeside. Her finder du både detaljeret information og praktiske tips til din tur.

For Tyskland 🇩🇪

  • Du kan tanke benzin gratis ved Aral med tankkortet fra bilens armlæn.
  • Vores biler er tilmeldt nummerpladebetaling på Storebæltsbroen. Læs mere her.
  • ⚠️ Miljømærke: For at køre ind i centrum af mange større byer i Tyskland, kræver det, at bilen er udstyret med et miljømærke. Krav om miljømærke gælder både for benzin- og elbiler. Hvis du kun skal køre på motorvej gennem Tyskland, behøver du ikke et miljømærke.
  • ⚠️ Tysk P-skive: Vores automatiske P-skive er ikke gældende i Tyskland. Du skal derfor printe en tysk P-skive, som skal sidde i bilen under din tur. Lad den automatiske P-skive sidde, men dæk den til med et stykke papir, så kun én P-skive er synlig udefra.
  • ℹ️ For mere information om bilkørsel i Tyskland, herunder uddybende information om miljømærker og parkeringsregler, anbefaler vi, at du besøger FDMs hjemmeside. Her finder du både detaljeret information og praktiske tips til din tur.

Hvis du oplever problemer med bilen under din leje, er impliceret i et uheld eller på anden måde har brug for hjælp, skal du kontakte vores kundecenter via app'en.

Er der ekstra omkostninger, hvis jeg overstiger tiden eller kilometertallet, som er inkluderet i min pakke?

Ja. Hvis du kører længere tid og/eller flere kilometer end det, der er inkluderet i din pakke, vil du blive opkrævet pr. ekstra minut og/eller pr. ekstra kilometer. Det ekstra beløb føjes til din faktura, når du afslutter din tur.

Vælg et produkt i app'en og se detaljerede oplysninger om priser nederst i skærmbilledet.

Skal jeg betale vejafgifter?

Ja, som udgangspunkt skal du selv betale, hvis du kører på en strækning, hvor der er vej- eller broafgift. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Vores biler er tilmeldt nummerpladegenkendelse på Øresundsbroen og Storebæltsbroen, så du nemt og enkelt kan køre igennem betalingsanlæggene. Prisen er 200 kr. pr. vej gennem betalingsanlægget.

Der kan gælde særlige regler for, hvilke afgifter du skal betale, når du lejer en SHARE NOW i et andet land. Vi henviser til det specifikke lands FAQ.

Kan jeg forudbestille en bybil?

Ja, sagtens!

Med forudbestilling – eller pre-booking – kan du få en bybil leveret til en adresse indenfor vores område. Vi sørger for at levere din forudbestilte bil indenfor ca. 10 minutters gåafstand (ca. 600 m) fra din valgte afhentningsadresse. Bilen vil være reserveret til dig 1 time før og 1 time efter dit valgte starttidspunkt.

Du kan forudbestille en bil helt op til 90 dage før du skal bruge den. Pre-booking er tilgængeligt for bilkategori XS, S og M ved køb af dagspakker.

Der tages forbehold for, at produktet pre-booking kan være udsolgt.

Må jeg køre til andre byer i samme land?

Ja. Du kan køre uden for SHARE NOW-området til andre byer, men du skal køre bybilen tilbage til samme SHARE NOW-område for at afslutte din tur. Du kan til hver en tid se SHARE NOW-området skitseret i app'en.

Hvis du lejer en SHARE NOW i Danmark, må du også køre til Sverige og Tyskland. Du skal dog stadig returnere bilen til området i Danmark for at afslutte din tur.

Må jeg parkere ved en ladestander?

Du kan parkere ved de fleste ladestandere, så længe du sætter elbilen til opladning, men det er ikke altid tilladt for dig at afslutte din tur der.

Danmark
Du må parkere ved vores ladepartnere landet over, men du kan kun afslutte din tur indenfor SHARE NOW-området.

Der kan gælde særlige regler ved nogle ladestandere – det kan f.eks. være, at du kun må parkere bilen, hvis du samtidig sætter bilen til opladning (P-hus Lüders i Nordhavn). Andre steder må du kun parkere bilen ved udvalgte ladestandere (fx. P-hus Ejler Bille i Ørestad). Følg altid skiltningen for den plads, du parkerer på.

Vi opfordrer til, at du altid sætter bilen til opladning, når du parkerer ved en ladestander, også hvis det ikke er påkrævet. På den måde kan alle få mest muligt ud af ladenetværket.

Østrig
I Wien er det ikke tilladt at afslutte en tur ved SMATRICS ladestationer. Vi anbefaler, at du kun parkerer ved disse stationer, når du holder pause (det er kun tilladt at bruge stationerne, når elbilen oplader). Se parkeringsregler for Wien.

Frankrig
I Paris er det kun tilladt at afslutte en tur ved Belib' ladestandere, hvis elbilen aktivt lader op. Se parkeringsregler for Paris.

Tyskland
Ja. Du må parkere og afslutte din tur ved partnerladestandere, hvis elbilen er tilsluttet korrekt og lader op. Se parkeringsregler for Tyskland.

Holland
Ja. Du må parkere og afslutte din tur ved Vattenfall (tidligere Nuon) ladestandere, hvis elbilen er tilsluttet korrekt og oplader. Se parkeringsregler for Holland.



Hint: For at optjene SHARE NOW-kredit, skal du afslutte din tur, efter bilen er begyndt at lade!

Hvordan oplader jeg en elbil?

Det er nemt, enkelt og sikkert at oplade en elbil. Med SHARE NOW kan du i Danmark oplade hos både E.ON, Clever, Spirii og IONITY. Hvis du er på tur i Sverige eller Tyskland, henviser vi til E.ON Drive-app'en.

Sådan oplader du en elbil

  1. Tag ladekablet fra bilens bagagerum.
  2. Åbn klappen til bilens ladestik med et let tryk og sæt kablet helt i. Bilens ladestik sidder over bagdækket.
  3. Der sidder en chip i ladekablets stik. Scan stikket på toppen, foran eller på siden af ladestanderen for at aktivere opladning og sæt derefter kablet i.
  4. Bilen lader, når lyset omkring bilens stik lyser. Tjek evt. også bilens display.

Står du ved en lyn- eller hurtiglader? Ved disse standere er processen for opladning lidt anderledes. Læs mere her.

Tip: Når du oplader en bybil, der har mindre end 30% batteri, optjener du 30 kr. i SHARE NOW-kredit. Har bybilen mindre end 15% batteri, kan du optjene 60 kr. i SHARE NOW-kredit. Kreditten bruges automatisk som betaling på dine kommende ture. Kredit kan ikke optjenes ved firmakørsel, men kun på på ture, som betales via din personlige betalingsprofil.

Bemærk: Hvis elbilen har mindre end 5% strøm på batteriet, er du forpligtet til at sætte den til opladning, hvis forholdene tillader det.

Hvordan tanker jeg SHARE NOW-bilerne op?

Ubegrænset benzin er inkluderet i din pris, så længe du benytter godkendte servicestationer.

Sådan tanker du en SHARE NOW i Danmark og Sverige

  1. Kør ind på en Circle K-servicestation.
  2. Find benzinkortet i armlænet mellem forsæderne eller i handskerummet.
  3. Åbn app'en for at få vist PIN-koden til benzinkortet.
  4. Indtast PIN-koden på tankstationens terminal.
  5. Tank bilen op med miles95. Vigtigt: Brug ikke milesPLUS 95.

Sådan tanker du en SHARE NOW i Tyskland

  1. Kør ind på en Aral-servicestation.
  2. Find benzinkortet i armlænet mellem forsæderne eller i handskerummet.
  3. Åbn app'en for at få vist PIN-koden til benzinkortet.
  4. Indtast PIN-koden på tankstationens terminal.

Hvis du lejer en SHARE NOW i et andet land end Danmark og søger information om optankning, anbefaler vi dig at besøge det respektive lands FAQ.

Må jeg lade en anden person føre en bil, som er lejet på min SHARE NOW-konto?

På spontane ture – altså der, hvor du finder en bil på kortet i app'en og starter din tur umiddelbart efter – er det kun personen, der er indehaver af kontoen, der må køre bilen.

I forbindelse med pre-booking, hvor du kan forudbestille en bil til en adresse nær dig, kan du føje en ekstra fører til din tur for 50 kr./dag. Det gør du nemt og enkelt i app'en.