FAQ

Tilbage

Parkering

Hvor kan jeg afslutte min tur?

Lær alt om parkering med SHARE NOW her.

Du kan parkere vores bybiler og afslutte din tur gratis på offentlige P-pladser inden for vores område i København og Frederiksberg (herunder Hovedstadens hospitaler og en række udvalgte shoppingcentre) så længe bilen må holde parkeret i 2 timer eller mere på alle tidspunkter af døgnet alle ugens dage. Offentlige P-pladser er markeret med et blåt skilt med hvid tekst.

Hvad er SHARE NOW-området? Må jeg køre uden for det?

Alle vores ledige biler står parkeret indenfor området og det er også her, du skal stille bilen igen, når du er færdig med din tur. Tænk på det som bybilernes hjem. Du kan sagtens forlade SHARE NOW-området i løbet af din tur, men du skal køre tilbage til samme SHARE NOW-område igen for at afslutte turen.

Lær alt om SHARE NOW-området i København her.

Hvor kan jeg parkere midlertidigt?

Vi samarbejder med kommuner og selskaber, så du kan parkere vores bybiler gratis på langt de fleste offentlige parkeringspladser indenfor SHARE NOW-området. Hver af vores byer rundt har dog særlige parkeringsregler, som du skal være opmærksom på:

Danmark
Parkering i København

Frankrig
Parkering i Paris

Holland
Parkering i Amsterdam

Italien
Parkering i Milano
Parkering i Rom
Parkering i Torino

Østrig
Parkering i Wien

Spanien
Parkering i Madrid

Tyskland
Parkering i Berlin
Parkering i Köln
Parkering i Frankfurt
Parkering i Hamborg
Parkering i München
Parkering i Stuttgart
Parkering i Münster

Hvordan kan jeg se SHARE NOW-området i min by?
Hvad er jeres bedste tips til parkering med SHARE NOW?

Det er aldrig sjovt at få en parkeringsbøde og især ikke, hvis det skyldes misforståelser – så vi er glade for, at du spørger. Her er nogle af vores tips til parkering med SHARE NOW i København. Vores kundecenter sidder klar til at guide dig, hvis du er i tvivl om parkering.

Tip #1: Tjek parkeringsskilte i området

Med SHARE NOW må du gerne afslutte din tur på pladser, hvor bilen må holde parkeret minimum 2 timer alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet. Du må ikke afslutte din tur ved et forbudsskilt (f.eks. parkering / standsning forbudt) eller på parkeringspladser, hvor der er periodebegrænsninger i løbet af dagen eller på bestemte ugedage. Du må med andre ord ikke afslutte din tur på en parkeringsplads, hvor parkering er forbudt mellem kl. 7 og 9 – uanset hvornår på døgnet, du afslutter din tur.

Tip #2: Tjek bilens P-skive

Alle SHARE NOW-biler har automatisk P-skive i forruden – du skal bare sikre dig, at den viser det rigtige tidspunkt. Hvis den ikke virker eller viser et forkert tidspunkt, skal du kontakte vores kundecenter.

Tip #3: Parkér min. 10 meter fra vejkryds

Du skal parkere minimum 10 meter fra vejkryds. Det er ofte markeret med en gul trekant på fortovskanten.

Tip #4: Parkér ikke på private og reserverede pladser

Du må ikke parkere på private P-pladser, på taxipladser, på handicapparkering eller lignende reserverede pladser. Nogle private P-pladser er undtagede. Se hvilke på listen her.

Tip #5: Parkér ikke på pladser reserveret til delebiler – med én undtagelse

Selvom vores bybiler deles af mange mennesker hver dag, må du ikke parkere eller afslutte din tur på pladser, som er reserveret til delebiler med licens. Der er dog én undtagelse: Du må gerne parkere og afslutte din tur på pladser med skiltet "Kun el-delebiler", hvis du kører i en SHARE NOW-elbil.

Du kan lære mere om parkering med SHARE NOW i København på vores parkeringsside.

Hvordan låser jeg bybilen uden at afslutte min tur?

Det er nemt at lave en stopover med SHARE NOW. Parkér bybilen og sørg for, at alle vinduer og døre er lukket. Derefter skal du bruge app'en:

  • For at låse bilen, skal du trykke Lås bybil på kortet i app'en.
  • For at låse dørene op igen, skal du trykke Lås op. Du skal muligvis aktivere motoren via app'en for at køre videre.
  • For at afslutte din tur, skal du swipe Afslut tur.

Bemærk: Du betaler som normalt, når du låser bybilen i løbet af din tur, uanset hvilket produkt, du har valgt til din tur.

Hvad er et betalingsområde?

Betalingsområder er en del af SHARE NOW-området og er normalt placeret lidt uden for byen eller i områder med lavere aktivitet eller særlige parkeringsvilkår. For at se betalingsområder i app'en, skal du skal du aktivere visningen i app'ens indstillinger eller på kortet. Herefter vises vores betalingsområder på kortet som nedtonede områder.

Det koster 25 kr. at afslutte en tur i betalingsområder i København.

Kan jeg parkere SHARE NOW-biler i private parkeringshuse, f.eks. ved et indkøbscenter?

Vi har indgået aftaler med en række shoppingcentre og virksomheder i Storkøbenhavn, så du har flere muligheder for at parkere bilen og afslutte din tur. Før du parkerer i et parkeringshus, kan du søge yderligere information på følgene sider:

Hvilke lufthavne kan jeg køre til og fra med SHARE NOW?
Må jeg køre til andre byer i samme land?

Ja. Du kan køre uden for SHARE NOW-området til andre byer, men du skal køre bybilen tilbage til samme SHARE NOW-område for at afslutte din tur. Du kan til hver en tid se SHARE NOW-området skitseret i app'en.

Hvis du lejer en SHARE NOW i Danmark, må du også køre til Sverige og Tyskland. Du skal dog stadig returnere bilen til området i Danmark for at afslutte din tur.

Må jeg parkere ved en ladestander?

Du kan parkere ved de fleste ladestandere, så længe du sætter elbilen til opladning, men det er ikke altid tilladt for dig at afslutte din tur der.

Danmark
Du må parkere ved vores ladepartnere landet over, men du kan kun afslutte din tur indenfor SHARE NOW-området.

Der kan gælde særlige regler ved nogle ladestandere – det kan f.eks. være, at du kun må parkere bilen, hvis du samtidig sætter bilen til opladning (P-hus Lüders i Nordhavn). Andre steder må du kun parkere bilen ved udvalgte ladestandere (fx. P-hus Ejler Bille i Ørestad). Følg altid skiltningen for den plads, du parkerer på.

Vi opfordrer til, at du altid sætter bilen til opladning, når du parkerer ved en ladestander, også hvis det ikke er påkrævet. På den måde kan alle få mest muligt ud af ladenetværket.

Østrig
I Wien er det ikke tilladt at afslutte en tur ved SMATRICS ladestationer. Vi anbefaler, at du kun parkerer ved disse stationer, når du holder pause (det er kun tilladt at bruge stationerne, når elbilen oplader). Se parkeringsregler for Wien.

Frankrig
I Paris er det kun tilladt at afslutte en tur ved Belib' ladestandere, hvis elbilen aktivt lader op. Se parkeringsregler for Paris.

Tyskland
Ja. Du må parkere og afslutte din tur ved partnerladestandere, hvis elbilen er tilsluttet korrekt og lader op. Se parkeringsregler for Tyskland.

Holland
Ja. Du må parkere og afslutte din tur ved Vattenfall (tidligere Nuon) ladestandere, hvis elbilen er tilsluttet korrekt og oplader. Se parkeringsregler for Holland.



Hint: For at optjene SHARE NOW-kredit, skal du afslutte din tur, efter bilen er begyndt at lade!

Jeg har fundet en parkeringsafgift i forruden eller i bilen. Hvad skal jeg gøre med den?

Vi får automatisk besked, hvis vores biler modtager en afgift (p-bøde). Hvis du finder en i bilen, kan du bare lægge den i handskerummet – så skiller vores medarbejdere sig af med den, næste gang de er ved bilen. Tak for hjælpen!